Velkommen til min Webbutik

Startside Stoffer Bøger EDB-programmer Mønstre Nyheder Julemønstre Nearly Insane Kurser Broderimønstre Dear Jane specielt Japanske bøger Tilbehør Blade Civil War 150-års blokke

Reproduktionsstoffer - genoptrykte stoffer fra en svunden tid.....

Velkommen til min webbutik, der har et meget stort udvalg i stoffer til Dear Jane-quilten og andre gammeldags quilts.

Oprydningsudsalg i bøger, japanske bøger og blade.

Under stoffer  har jeg altid  mange forskellige reproduktionsstoffer, dvs. patchworkstoffer, som er genoptrykt efter gamle stoffer, helt tilbage fra ca. 1775 og frem til 1930. De er sorteret i forskellige serier og producenter. Desuden er der lidt andre stoffer, som passer til.

Dear Jane-siden er der specielt gode stoffer m.m. til Dear Jane-quilten - læs mere på siden. Her kan du også se mine færdige blokke til min Dear Jane nummer 2.

På siden Nyheder kan du se mine nyeste stoffer, bøger m.m. Da min kursusvirksomhed ligger stille (siden marts 2020), får jeg kun få nye varer hjem for tiden.

Kunne du tænke dig at komme på kursus hos mig, så kig nærmere under kurser. Alle kurser er aflyst foreløbig.  

Under bøger, japanske bøger og bladsiden finder du spændende bøger og blade om både gamle og nye quilts, og på EDB-siden finder du en masse programmer mm til computeren, alle selvfølgelig med patchwork.

Desuden har jeg de sødeste broderimønstre - alle med broderede patchworkblokke.

Og så er der mønstre til såvel store som små ting - også til jul - på mønstersiderne, foruden blandet tilbehør til syningen på siden med tilbehør.

Velkommen og rigtig god fornøjelse!

Bestilling:

Ønsker du at købe noget fra min hjemmeside, sender du mig en e-mail eller ringer til mig. Angiv bestillings- eller stofnummer og meget gerne stofserie, og om du ønsker små eller store stofstykker.

Så sender jeg det til dig så hurtigt som muligt, vedlagt en faktura til betaling i løbet af en uge efter modtagelsen. Du er også altid velkommen til at aftale afhentning, hvis du bor i nærheden. Bemærk venligst at jeg normalt kun sælger i Danmark.

Bestillinger over kr. 400,- incl. forsendelsesomkostninger bedes  venligst betalt forud. Her bestiller du de ønskede ting, hvorefter jeg oplyser dig om fakturabeløbet, som du så betaler per netbank. Når jeg har modtaget betalingen, sender jeg dig varerne i pakke med det samme.  Du er også velkommen til at afhente varer efter aftale. Lige for tiden kan man aftale afhentningstidspunkt - så hænger jeg en pose med varerne på mit dørhåndtag ved 2-3A, bagdøren.

Der er selvfølgelig returret på alle stoffer, dog ikke hvis de er klippet efter dit ønske i specielle mål. Mønstre, bøger, blade og EDB tages ikke retur, med mindre der er fejl i.

Der tages altid forbehold for udsolgte varer.

Omkostninger for brevforsendelser er efter postvæsenets takster + ca. kr. 5,-, hvis det kan være i en boblekuvert.

Pakker sendes gerne med dao, hvis jeg får kundens mobiltelefonnummer og e-mail - pris fra ca. kr. 40,-, selvfølgelig efter pakkestørrelse.

EDB-programmer og større mængder stoffer og bøger sendes altid som pakke.

Alle priser er incl. moms.

Salg og support
 
JA Design v/Jytte Amdisen
E-mail:   
jytte_amdisen@get2net.dk - bemærk stregen nede på linien mellem for- og efternavn.

Telefon:   

(+45) 43 64 27 12

Adresse:   

Galgebakken Neder 5-2 B, 2620  Albertslund (ny adresse fra 1.6.2021)

CVR:

21569909

Denne side er sidst opdateret den: 25. august 2021.